Projektet er en komplet modernisering af et lille 2 etagers fiskerhus fra 1910, beliggende i Tisvildeleje, Nordsjælland. Huset ligger med udsigt over fiskerlejet og Kattegat.
Husets ydre arkitektur skulle bevares i projektet pga lokale restriktioner, så projektets arkitektoniske fokus ligger på at tilføre lys og rumlighed til det indre. Dette opnås ved at åbne huset med et trapperum med ovenlys og introducere en skulpturel trappe, der samtidig fungerer som siddemøbel og ruminddeling. |