Projektet er en transformation af den gamle essensfabrik i TapE på Carlsberg. De 300 m2 tagetage vender ud mod akademihaven og Carlsbergs æresbolig. Tanken i omdannelsen er at bevare det oprindelige, industrielle udtryk, samtidig med at rummet åbnes op med større, energirigtige vinduer og et stort ovenlys, der giver adgang til en tagterrasse. De nødvendige faciliteter bygges ind, men friholdes fra de eksisterende vægge. |